top of page

Forår på Bornholm

  • Forfatters billede: Christine Walther Bredahl
    Christine Walther Bredahl
  • 8. feb. 2024
  • 2 min læsning

Du må egentlig gerne få Bornholm i sommermånederne, for min skyld, bare jeg kan få foråret herovre .

Vandløbene fyldes med den smeltede sne eller vandmasserne fra oven og kaster alle sine kræfter ud i vandfaldene

Stavehøl Pisse bækken & Døndalen. Vandet buldrer afsted og skaber grobund for alle de planter der fylder skovbunden og sprækkedalene i april og maj .

Ramsløgene titter forsigtigt frem i marts indtil de blomstrer og igen gør hele Døndalen hvid, Gøgen plejer at dukke op samtidig med blomsterne og en tur ind ad den gamle sti i Døndalen, når det sker, er en oplevelse der kun findes lige her . Duften Skønheden Gøgens kuk kuk og vandfaldets dundren, findes kun lige her! - og den er væk så snart sommeren og turistvældet har indtaget øen.

Jeg nyder Bornholm mest, når øen står så sprudlende af liv, uden for mange mennesker

Den smeltede sne og aprils vægelsindede vejr, gør nogle af de smukkeste steder en smule ufarbare, men strabadserne giver så uendeligt meget igen .

Svartingedalen i Rutsker og Blåskinsdalen i Vang skal opleves i april, når de blå anemonerne pibler frem

Moserne i Almindingen er fulde af trækfugle på vej nordover og på de rå marker strejfer råvildet rundt, endnu uforfærdet . Chancen for at se en Bison inde ved Svinemosen er større i disse måneder

HammershusFår og kvæg dukker op med årets debutanter og sprudler af livsglæde.

Hammershus har du på en smuk frostklar dag i april, helt for dig selv.

Det giver en ganske anden oplevelse; tænksomheden og roen overtager

I aprils klare kolde luft, synes Sverige så tæt på at man kan se hustagene


i min have er vintergækkerne så småt på vej, krokus og erantis følger efter mens mine rabarber så småt har fundet vej til overfladen.

Vindueskarmene i det lille hus i Nylars, er til Bornholmerens irritation, fyldt med alt det der skal flytte hjemmefra, så snart frosten holder op med at spille med musklerne

King Edward kartofler står rankt i æggebakker, til forspiring .Artiskokker Tomat Chili og Solsikker har stukket hovedet frem

Figentræ og vinstok ser sølle ud. på denne årstid, men de plejer nu at få et gedignt comeback senere på sæsonen.

Den vilde timian og rosmarinen har som altid taget vinteren med ophøjet ro

Mit pindesvinebo fra sidste år har ikke været så udlejet, som jeg havde regnet med, til gengæld har det skærmet godt for de ramsløg jeg satte sidste år, så jublen ville ingen ende tage da jeg opdagede af forsøget var lykkedes

Søndag formiddag bruges til lidt reflektion i Nylars Kirke; det kan altså godt anbefales,

specielt her til Påske, hvor vi skal huske på at alt bliver godt igen og det er nemt at blive lidt let om hjertet, når man går vi om lidt kan gå tur langs grøftekanter, der blærer sig med påskeliljer, marker med der pløjes og såes, så nyt kan vokse op

Bornholm om foråret . Oplev det før det er for sent

















 
 
 

Comments


             Christine Walther Bredahl

                                          Tel: 31213374  |  Email: Selskabsdame@gmail.com

© 2020  CWBredahl Proudly created with Wix.com

bottom of page